Mary Shelley skrev om en gal videnskabsmand, der skabte liv af døde dele. I dag sidder vi med kaffen og ryster på hovedet over, hvor tæt hendes mareridt er kommet på virkeligheden. Nogle eksperimenter har været så vilde, at selv de mest hårdhudede forskere har hvisket: “Det her burde vi måske ikke have gjort.”
Den halve abe – og den menneskelige hjerne, der voksede i kraniet
I 2021 offentliggjorde forskere i USA, at de havde sat menneskelige stamceller ind i abefostre. Bare seks dage gamle embryoner, men alligevel. Efter 20 dage havde de små aber 10–15 % menneskelige hjerneceller. De lignede aber udefra, men inde i hovedet begyndte noget at ligne os. Projektet blev stoppet på dag 20 – ikke fordi det ikke virkede, men fordi det virkede for godt. En af forskerne sagde bagefter, at han ikke kunne sove, fordi han hele tiden så aben kigge tilbage på ham med øjne, der vidste for meget.
Hunde med to hoveder og blod, der løb den forkerte vej
Hunde med to hoveder og blod, der løb den forkerte vejI 1950’erne i Sovjetunionen syede Vladimir Demikhov to hunde sammen – én krop, to hoveder. Den lille hunds hoved sad på siden af den stores hals og kunne drikke vand, selvom det bare løb ud igen. Den viftede med halen, når nogen klappede den store hund. De overlevede op til 29 dage. Filmoptagelserne findes stadig. Man hører hvalpen gø, mens den store hund bare ligger der og ser træt ud.
Menneske-mus-ører, der voksede på ryggen af rotter
I 1995 tog en forsker fra Boston et menneskeøre lavet af brusk og stillede det på ryggen af en nøgen rotte. Øret voksede, fik blodkar, blev helt almindeligt øre-farvet. Billedet gik verden rundt: en mus med et menneskeøre, der stak op som en bizar rygsæk. Formålet var at vise, at vi kunne dyrke reservedele. Det lykkedes. Spørgsmålet var bare, om nogen havde lyst til at bære en rotte rundt, indtil øret var klar.
Babyer med tre biologiske forældre
Babyer med tre biologiske forældreI 2016 fødte en jordansk kvinde en dreng, der teknisk set har tre forældre. Mitokondrierne – cellernes kraftværker – kom fra en donor, fordi morens egne bar på en dødelig sygdom. Barnet er sundt og raskt. Men teknikken åbnede døren for designer-babyer, og mange lande slog straks forbud i bordet. Alligevel blev det gjort. Og det bliver gjort igen, bare et andet sted, hvor ingen spørger.
Den genoplivede hjerne fra grise på et slagteri
Den genoplivede hjerne fra grise på et slagteriI 2019 tog forskere på Yale 128 grisehjerner fire timer efter halshugning, satte dem på en maskine med kunstigt blod og startede dem igen. Efter seks timer begyndte cellerne at trække vejret, reagere på medicin, producere affaldsstoffer. Hjernerne var ikke bevidste – i hvert fald håber vi – men de var levende på celleniveau. En forsker sagde stille: “Vi ved ikke længere, hvad død egentlig betyder.”
Når man læser om de her ting, mærker man det i maven. Det er ikke længere Frankenstein, der er gal. Det er os, der langsomt flytter grænsen for, hvad et menneske er – og hvad vi har lov til at gøre ved naturen. Nogle af eksperimenterne har reddet liv. Andre har bare vist, at vi kan. Spørgsmålet er, om vi altid bør.
