Kom nu, hvem har ikke drømt om at trykke på en knap og pludselig stå i går – eller måske springe 20 år frem og se, hvordan det hele ender? Det lyder som den vildeste sci-fi, men spørgsmålet om, hvorfor tiden kun løber én vej, har faktisk pint fysikere i over hundrede år. Nu kommer en gruppe forskere fra Kina med en ny teori, der giver et ret klart svar: Tiden går kun fremad, fordi noget helt specielt sker inde i den kvantemekaniske verden. Og nej, en tidsmaskine til fortiden ser stadig ud til at være ren fantasi.
Vi ved jo alle, hvordan tiden føles i hverdagen. Et glas, der knuser på gulvet, samler ikke pludselig skårene og springer op på bordet igen. Kaffe bliver kold, aldrig varm af sig selv. Men når fysikerne kigger på de grundlæggende ligninger – både de klassiske og dem fra kvanteverdenen – så er de fleste af dem fuldstændig ligeglade med, om tiden går frem eller tilbage. Spil en film baglæns, og matematikken virker stadig. Så hvorfor oplever vi kun fremad?
Den gamle forklaring med rod og orden
Hidtil har det mest populære svar været noget med entropi – altså hvor rodet tingene bliver. Ifølge en af fysikkens grundlove bliver lukkede systemer altid mere uordnede med tiden. Is smelter, røg spreder sig, ting går i stykker. Det skaber den der “pil”, der peger fra fortid til fremtid. Det forklarer rigtig meget i vores hverdag, men det har altid haltet lidt, når man går helt ned på kvanteniveau. Der er ligningerne stadig lige glade med retningen.
Den nye idé: Tiden låses fast inde i kvanteverdenen
Nu siger de kinesiske forskere noget ret smart: Selv i et helt lukket kvantesystem, hvor der hverken kommer noget ind eller ud, opstår tidens retning helt af sig selv. Når kvantepartikler begynder at snakke sammen og blive viklet ind i hinanden – det der hedder kvanteentanglement – så skaber de bånd, der ikke rigtig kan brydes igen. Jo flere af de bånd, jo sværere bliver det at vende hele processen om.
Information om, hvordan partiklerne var før, spreder sig og bliver næsten umulig at samle sammen igen. Det giver en naturlig forskel mellem “det der var” og “det der kommer”. Og det bedste? Det sker helt uden at vi behøver at trække entropi eller observationer ind udefra. Antallet af de her kvantebånd vokser støt – præcis som rod vokser i den almindelige verden. Og det gør det hele uopretteligt.
Passer det sammen med Einstein og det gamle?
Helt genialt: Den nye teori smider ikke de gamle forklaringer væk. Entropi forklarer stadig, hvorfor kaffen bliver kold, og Einsteins relativitetsteori gælder stadig, når vi taler om tid ved lysets hastighed eller nær sorte huller. Den nye idé bygger bare en bro mellem kvanteverdenen og vores store verden – og giver os en dybere grund til, hvorfor tiden altid peger fremad.
Forskerne siger selv, at det stadig er teori, og at de har regnet på helt perfekte, lukkede systemer. I virkeligheden lækker der altid lidt information ud til omgivelserne. Så næste skridt bliver at teste det i mere realistiske situationer.
Det føles lidt som et lille “aha”-øjeblik i fysikken. Vi kommer ikke til at rejse tilbage og rette gamle fejl (beklager!), men vi forstår pludselig lidt bedre, hvorfor tiden overhovedet har en retning. Måske det får dig til at nyde dagen i dag lidt ekstra – for den her vej går den altså kun én gang.
