Når du ligger på ryggen en klar sommernat og kigger op på stjernehimlen, føles universet uendeligt og evigt. Men de sidste 20 år har astronomer opdaget noget tankevækkende: Universet har måske allerede passeret sit højdepunkt. Nye stjerner fødes langsommere end før, og det ser ud til, at vi lever i en tid, hvor de gamle stjerner dominerer. Det er ikke, at stjernerne pludselig forsvinder – der findes stadig op til et septillion (en 1 med 24 nuller) af dem. Men processen med at skabe nye er på retur.
Sådan fødes og dør stjerner
Universet er omkring 13,8 milliarder år gammelt, og de første stjerner tændte kort efter Big Bang. James Webb-teleskopet har fundet stjerner i vores egen galakse, der sandsynligvis er over 13 milliarder år gamle.
Stjerner starter i kæmpe skyer af gas og støv – nebuloser. Gravitatioen presser det sammen, det bliver varmere, og til sidst starter kernefusion: Hydrogen smelter til helium, og lys og varme frigives. De fleste stjerner, inklusive Solen, tilbringer 90 procent af livet i denne stabile fase. Små stjerner som Solen dør langsomt over milliarder af år. Store stjerner eksploderer i spektakulære supernovae.
Vi lever i et univers med gamle stjerner
Allerede i 2013 konkluderede forskere, at 95 procent af alle stjerner, der nogensinde vil eksistere, allerede er født. “Vi lever tydeligvis i et univers domineret af gamle stjerner,” sagde David Sobral dengang.
Toppen for stjernedannelse lå for omkring 10 milliarder år siden – i “kosmisk middag”. Siden er tempoet faldet støt. Ny forskning fra Euclid- og Herschel-teleskoperne viser, at galaksernes støv bliver koldere over milliarder af år – færre nye, varme stjerner.
Kosmolog Douglas Scott fra University of British Columbia forklarer: “Galakser omdanner gas til stjerner – og de gør det stadig langsommere.”
Hvorfor bliver der færre nye stjerner?
Når stjerner dør, efterlader de materiale til nye. Men ikke alt er brugbart. Hver generation har mindre “brændstof”. “Det er som at bygge huse af genbrugsmaterialer – hver gang bliver der mindre godt materiale tilbage,” siger Scott. Til sidst er der ikke nok til nye stjerner.
Vi ser allerede flere små stjerner end store – et tegn på aftagende proces.
Hvad sker der på lang sigt?
Universet slutter ikke i morgen. Nye stjerner kan dannes i 10-100 billioner år endnu – længe efter Solen er død. Men til sidst kommer “den store afkøling”: Universet udvider sig, energi spredes, og det bliver for koldt til liv eller nye stjerner. Nogle beregninger peger på et slut om en kvintvigintillion år – en 1 med 78 nuller. Det er ufatteligt lang tid. Så næste gang du ser stjernerne, nyd dem. Universet er gammelt, men stadig fuld af lys – og vi har masser af tid til at undre os over det hele.
