Hvordan det hele begyndte

I 1937 lancerede den unge chokoladefabrikant Johan Throne Holst Kvikk Lunsj. Historien siger, at idéen opstod, efter han selv havde været på en miserabel tur, hvor han og en tysk forretningspartner var blevet væk i skoven – uden mad. Den tyske kollega mumlede, at lidt chokolade kunne have reddet dagen. Samtidig havde Roald Amundsen nogle årtier tidligere taget chokolade med til Sydpolen. Throne Holst tænkte: hvorfor ikke lave den perfekte tur-chokolade?

Første version var med mørk chokolade og flopede totalt. To år senere skiftede han til mælkechokolade, købte Freia-fabrikken i Oslo og gjorde Kvikk Lunsj til det, vi kender i dag: let, sprød, ikke for sød og med en hvinende havesyv på pakken.

Hvorfor elsker nordmænd den så højt?

Den er billig, holder formen i rygsækken og smager af barndom, påskeferie og fjeldluft. Hvert år spiser hver nordmand i gennemsnit ni stykker. Reklamerne viser altid folk på ski, i regnvejr eller på toppen af et fjeld, der knækker en stang og siger “Kvikk Lunsj – tursjokoladen”. Den er blevet en del af den norske sjæl, lige ved siden af brune oste og strikkede vanter.

Og ja, den ligner KitKat. Meget.

Fire stænger, vabel i midten, chokolade udenpå. Forskellen er, at Kvikk Lunsj kom først i Norge (1937), mens KitKat blev lanceret i England i 1935. Ingen ved helt sikkert, hvem der inspirerede hvem, og ingen af firmaerne har nogensinde gået i retten over det. I 2017 lavede The Guardian en blindsmagning – og Kvikk Lunsj vandt suverænt.

I dag tilhører begge chokolader samme amerikanske koncern, Mondelēz, men nordmændene holder stadig fast i deres egen. For dem er Kvikk Lunsj ikke bare en chokolade – det er lyden af foil, der rives op på en fjeldtop, duften af grantræer og følelsen af, at du lige har erobret verden. Eller i hvert fald dagens tur.