Tænk på de brølende tyvere – jazz, champagne og store fester. Men hvem var egentlig rig for 100 år siden? Det var ikke alle, der drak cocktails i perler og pels. Rigdom var ekstremt ujævnt fordelt, og de få på toppen levede et liv, de fleste kun kunne drømme om. Lad os se på, hvad der gjorde en person rig for 100 år siden – og hvordan du kan lade dig inspirere af deres luksus i din egen hverdag.
De aller rigeste: oliemilliardærer og bilkonger
Den absolut rigeste mand i 1920’erne var sandsynligvis John D. Rockefeller. I 1916 blev han verdens første milliardær (justeret for inflation ca. 400 milliarder kroner i dag). Hans formue kom fra Standard Oil og gjorde ham rigere end hele landes budgetter. Kort efter fulgte Henry Ford, der revolutionerede bilproduktionen og selv blev kaldt “verdens første milliardær” af New York Times i 1927.
Rig for 100 år siden betød at eje hele industrier – olie, stål eller biler – og have en indkomst, der oversteg 99 % af befolkningens samlede løn.
Flere palæer og tjenestefolk døgnet rundt
En rig familie havde typisk flere boliger: et byhus i New York eller London, et sommerhus ved kysten og måske en jagthytte i bjergene. Husene var kæmpestore med ballroom, bibliotek og separate værelser til tjenerne.
Næsten alle havde live-in personale: kok, stuepige, butler, chauffør og barnepige. Efter 1. verdenskrig var hver fjerde tjener i USA afroamerikaner. Rig for 100 år siden betød aldrig selv at vaske op eller tænde for varmen.
Mad og drikke på et helt andet niveau
Mens almindelige mennesker spiste brød og kartofler, fik de rige serveret østers, kaviar og frisk ananas fløjet ind fra Hawaii. Under forbudstiden i USA (1920–1933) havde de rige private lagre af whisky og champagne – eller medlemskab i hemmelige klubber, hvor alkohol flød frit.
En middag på et top-hotel kunne koste, hvad en almindelig arbejder tjente på en måned.
Tøj skræddersyet i Paris og ægte pels
Kvinder bar kjoler fra Paris’ couture-huse, syet i silke og dekoreret med ægte perler. En enkelt kjole kunne koste det samme som et hus. Mænd fik skræddersyede jakkesæt i London eller New York – ofte flere om året, så de altid fulgte den nyeste mode.
En pelsfrakke af sobel eller mink var det ultimative statussymbol – både for kvinder og mænd.
Luksusbiler med chauffør
I 1920’erne var bilen ny og spændende. De rige kørte ikke selv – de havde chauffør og kørte i Rolls-Royce, Packard, Duesenberg eller Mercedes. Den mest populære model blandt de rigeste var “town car”: åben foran til chaufføren, lukket og polstret bagtil til ejeren. Det understregede tydeligt forskellen mellem “os” og “dem”.
Fritid i lukkede klubber og på oceanlinere
De rige spillede golf og tennis i private country clubs, jagtede i Skotland eller sejlede til Europa på luksusliner som Mauritania eller Olympic. En tur frem og tilbage over Atlanten kunne koste det samme som en lille gård.
Rig for 100 år siden var ikke bare at have penge – det var at leve i en helt anden verden end alle andre.
Hvad kan vi lære af de rige for 100 år siden?
Selvom de fleste af os aldrig får en Rolls-Royce med chauffør, kan vi stadig tage lidt af 1920’ernes elegance med os: invester i få, men virkelig gode ting (et skræddersyet jakkesæt, en ordentlig middag en gang imellem, en weekend væk fra mobilen). Rigdom handler lige så meget om oplevelser og kvalitet som om tal på kontoen.
Næste gang du ser “Den store Gatsby”, så husk: sådan levede de rigtig rige for 100 år siden – og måske kan du låne lidt af deres stil til din egen hverdag.
