Forestil dig at stå i en våd mose og pludselig finde to skinnende guldmønter, der har ligget gemt i over 2300 år. Det skete for frivillige arkæologer i Schweiz tidligere i år – en opdagelse, der giver os et sjældent glimt ind i kelternes verden. Mønterne er blandt de ældste keltiske i landet, og eksperter mener, de blev ofret til guderne i det sumpede landskab.
De sjældne mønter: Efterligninger af græske statere
De to mønter er en fuld stater på 7,8 gram og en kvart stater på 1,86 gram. De er præget omkring midten af 3. århundrede f.Kr. – inspireret af guldstatere fra Filip II af Makedonien, far til Alexander den Store.
På forsiden ses profil af den græske gud Apollo, på bagsiden en tospandet vogn. Men kelterne satte deres eget præg: På den mindre mønt er der en tredobbelt spiral under hestene – det klassiske keltiske triskel-symbol. Der kendes kun lidt over 20 lignende tidlige keltiske guldmønter fra Schweiz, så fundet er ekstraordinært.
Fundet i moser: Et bevidst offer
Mønterne blev fundet i Berenfels-mosen nær Arisdorf i 2025 af frivillige fra Archaeology Baselland. De samme folk havde i 2022-2023 fundet 34 sølvmønter samme sted – det fik dem til at lede videre.
Eksperter er enige: Guldmønter var for værdifulde til daglig handel. De brugtes som betaling til lejesoldater, diplomatiske gaver eller politiske redskaber. At lægge dem i en mose var sandsynligvis et rituelt offer til guderne – en gammel keltisk tradition, hvor vådområder blev set som porte til underverdenen.
Hvad sker der nu med skatten?
De to guldmønter – sammen med de tidligere sølvmønter – vises på en særlig udstilling i Basel fra marts 2026. Det giver os alle chancen for at komme tæt på en bid af kelternes mystiske verden. Fundet minder os om, hvor meget historie der stadig ligger gemt under vores fødder. En tur i naturen kan pludselig blive en rejse tusinder af år tilbage – og måske er der flere hemmeligheder, der venter på at blive opdaget.
