Mange elbilsejere tror, at de får præcis den energi ind i batteriet, som de betaler for på elregningen. Men virkeligheden er anderledes. Et simpelt hjemmeeksperiment med en Nissan Leaf viser, at der kan gå op til 18-25 % af energien tabt på vejen fra stikket til batteriet – og det koster både penge og rækkevidde.
Hvad viste eksperimentet
En ejer af en Nissan Leaf fra 2018 med 40 kWh batteri ladede bilen fra 13 % til 100 % via den almindelige 10 A-lader fra en stikkontakt. Det tog næsten 14 timer i regnvejr ved temperaturer mellem +8 og +14 grader. En wattmåler målte, hvad der kom ud af stikket: 29,62 kWh. Det er den mængde, du betaler for.
Men via bilens egen diagnostik (LeafSpy) viste det sig, at kun 24 kWh rent faktisk nåede batteriet. Tabet var 5,62 kWh – eller hele 18 %.
Hvorfor går så meget energi tabt
Der er to hovedårsager. Først og fremmest er langsom lading fra almindelig stikkontakt (typisk 2-3 kW) langt mindre effektiv end hurtigladning eller en dedikeret wallbox. Studier viser, at tabene ved 230 V-lading ofte ligger mellem 10 og 25 %. Jo lavere effekt, jo større relativt tab.
For det andet bruger bilen selv energi, mens den lader. BMS-systemet (batteristyringen), DC/DC-omformeren, pumper til køling, relæer og sensorer kører hele tiden. Det trækker typisk 200-300 watt – over 14 timer bliver det til flere kWh, der aldrig bliver til rækkevidde.
Hvad betyder det i praksis
På en almindelig dansk elpris (ca. 2-3 kr. pr. kWh) koster de 5,62 tabte kWh 10-15 kr. pr. fuld opladning. Kører du ofte fra stikkontakt, løber det op i flere hundrede kroner om året. Og rækkevidden bliver kortere, end du regner med.
Hvis du vil minimere tabene, er en wallbox på 7-11 kW eller hurtiglader det bedste valg – der ligger effektiviteten ofte over 90 %. Men for mange er stikkontakten stadig den nemmeste løsning i hverdagen.
Det her eksperiment viser tydeligt: elbil er billig i drift, men ikke helt så billig, som regnemaskinen lover, når du lader langsomt hjemme.
