Om vinteren tager vi alle hue på for at holde varmen – og de fleste af os har haft en med pompon på toppen. De fleste ser det som sød pynt, men pomponen har faktisk en lang og praktisk historie, der går tilbage til vikingetiden.
De ældste spor – fra vikinger og guder
Et af de tidligste fund er fra 790 e.Kr.: En lille bronzestatue af guden Frejr fundet på en gård i Sverige i 1904. Gudens hue havde noget, der lignede en pompon. “Vi ved ikke, om det var dekoration, statussymbol eller noget andet,” siger historikere og arkæologer.
I Skotland, hvor vikingerne kom i slutningen af 700-tallet, blev pomponer del af traditionelle hovedbeklædninger i højlandregimenter. Balmoral- og glengarry-huer med farvede “toorie” (pomponer) viste tilhørsforhold til specifikke regimenter – allerede i 1700-tallet var det et skotsk symbol.
Praktisk brug i krig og på havet
I 1800-tallet fik pomponen reel funktion på slagmarken. I Napoleons hær markerede farver og størrelser på pomponer bataljoner og rækker – det hjalp i kampens kaos at kende sine egne.
Franske sømænd syede pomponer på deres huer for at dæmpe stød mod lave loft på skibe under storm. “Det beskyttede hovedet, når de bevægede sig hurtigt i trange rum,” forklarer marinehistorikere.
Pomponer havde også religiøs betydning: Katolske præster bar birettaer med pomponer i forskellige farver for at vise rang.
I Sydamerika viste pomponer på tøj og huer blandt oprindelige folk familietilhørsforhold eller civilstatus.
Fra nødvendighed til mode i 1900-tallet
I 1930’ernes Depression blev pomponen populær i almindelig mode. Producenter brugte rester af garn til at gøre enkle huer mere personlige og farverige. “Det gav lidt glæde i hårde tider,” siger modehistorikere. I dag er pomponen mest dekoration – men dens rødder er praktiske: Identifikation, beskyttelse og symbolik.
