Danmark har planer om et energiprojekt, der kan ændre måden, store mængder strøm fra havvind sendes rundt i Europa på. I stedet for at forbinde hver vindmøllepark direkte til land skal energiøer fungere som knudepunkter, der samler strøm fra havvind og fordeler den videre til flere elnet.
Planerne omfatter både Bornholm i Østersøen og en kunstig ø i Nordsøen. Men projekterne er ikke på samme stadie. Mens Energiø Bornholm nu er politisk besluttet, er den kunstige ø i Nordsøen stadig under udvikling.
Bornholm bliver et internationalt energiknudepunkt
Bornholm skal fungere som samlingspunkt for 3 GW havvind i Østersøen. Strømmen skal kunne sendes videre til både Sjælland og Tyskland gennem nye forbindelser.
Det gør projektet anderledes end en traditionel havvindpark. Bornholm bliver et sted, hvor store mængder strøm kan samles og fordeles mellem forskellige elnet.
Danmark og Tyskland har samtidig indgået en aftale om forbindelsen mellem landene. Energiø Bornholm forventes at kunne sende grøn strøm ind i de danske og tyske elsystemer fra 2034.
Den kunstige ø i Nordsøen er langt mere ambitiøs
Den planlagte energiø i Nordsøen skal placeres omkring 100 kilometer fra den jyske vestkyst. Den første fase er planlagt til mindst 3 GW havvind, mens den langsigtede ambition er mindst 10 GW.
Det svarer ifølge de danske planer til strømforbruget i omkring 10 millioner husstande, når projektet er fuldt udbygget. Øen skal samle elektricitet fra omkringliggende havvindmøller og sende den videre til Danmark og andre europæiske elnet.
Samtidig er Power-to-X en del af visionen. Grøn strøm fra havvind kan på længere sigt bruges til blandt andet produktion af brint og andre grønne brændstoffer.
Projektet er blevet langt sværere end forventet
Den kunstige energiø er dog ikke bare et spørgsmål om at bygge en ø og sætte vindmøller op omkring den. Økonomien har vist sig at være en alvorlig udfordring.
I 2023 besluttede regeringen at udskyde udbuddet, fordi det daværende projekt var blevet for dyrt og risikabelt. Energistyrelsen vurderede på det tidspunkt, at statens samlede omkostninger kunne overstige 50 milliarder kroner. Derfor skulle alternative og billigere løsninger undersøges.
Læs også: Hvor længe vil dine solceller egentlig holde?
Den oprindelige idé om en stor kunstig ø er derfor ikke nødvendigvis den endelige løsning. Der er blandt andet blevet arbejdet med et mere fleksibelt koncept, hvor en kombination af en kunstig ø og platforme kan anvendes.
Kan Danmark stadig skabe noget historisk?
Danmark har stadig ambitionen om at udnytte de enorme vindressourcer i Nordsøen. Men den kunstige energiø skal først finde en teknisk og økonomisk model, der kan realiseres.
Hvis projektet bliver gennemført, vil det blive et meget stort energiknudepunkt med mulighed for at forbinde havvind, flere europæiske elnet og Power-to-X-teknologi.
Det er derfor ikke længere bare spørgsmålet om, hvorvidt Danmark kan bygge en kunstig ø i Nordsøen. Den afgørende udfordring er, om landet kan gøre det på en måde, der både er teknisk mulig, økonomisk forsvarlig og interessant for Europas fremtidige energisystem.
Mere om de nyeste teknologier
Schweiz tester en usædvanlig løsning, hvor solpaneler placeres mellem togene og kan udnytte arealer, der ellers står ubenyttet. Ideen kan gøre jernbanen til en ekstra kilde til vedvarende energi.
Electreon udvikler trådløs opladning, hvor elbiler kan få strøm direkte fra et ladepanel under eller på vejbanen. Den nye løsning kan installeres oven på eksisterende belægning uden at grave hele vejen op.
