Forestil dig en lille by på Alaska, hvor næsten hele befolkningen – omkring 240–250 mennesker – bor i én og samme 14-etagers bygning. Det er ikke en lejlighedsblok som vi kender dem hjemmefra, men en hel lille verden under ét tag. Bygningen hedder Begich Towers, og den er både hjem, posthus, politistation, butik, vaskeri, lægeklinik og kirke – alt sammen på ét sted. Det lyder som noget fra en film, men det er hverdagen i Whittier.
En gammel militærkaserne blev til hele byen
Bygningen blev opført i 1957 som militærkaserne (dengang kaldet Hodge Building). Efter Den Kolde Krig blev den omdannet til civile boliger. I dag bor næsten alle byens indbyggere her. De fleste arbejder enten i den dybe havn (der aldrig fryser til), på jernbanen eller i byens egne servicefunktioner: politik, skole, administration. Der er så få mennesker, at alle kender alle – og det giver en helt særlig tryghed.
Politiet holder også til i bygningen. Kriminaliteten er ekstremt lav – det er svært at flygte fra en by, hvor den eneste vej ud går gennem en 4 km lang tunnel, der kontrolleres. Politifolkene fungerer ofte mere som sociale hjælpere end som strenge betjente.
Skolen ligger i en separat bygning lige ved siden af, men der er en underjordisk tunnel, så børnene kan gå i skole uden at skulle ud i vejret – og det er vigtigt, når vinden kan nå op på 100 km/t og sneen falder i meter hvert år.
Hvorfor bor alle under ét tag?
Svaret er vejret. Whittier ligger i en af de mest ekstreme klimazoner i USA: enorme mængder sne (gennemsnitligt 6 meter om året), voldsomme storme og lange, mørke vintre. At bo spredt ud over flere huse ville være upraktisk og farligt. I stedet holder den ene betonbygning på varmen, og folk kan bevæge sig rundt indendørs – fra lejlighed til butik, posthus eller kirke uden at tage jakke på.
Der findes også en mindre lejlighedsbygning, Whittier Manor, hvor et lille mindretal bor (ca. 15–20 personer). Derudover er der et hotel for turister, der kommer for krydstogter og fiskeri om sommeren. Om vinteren er byen næsten afskåret – den eneste vej ind og ud er Anton Anderson-tunnelen.
Et af USA’s mest isolerede samfund
Whittier kaldes ofte et af de mest isolerede steder i USA. Der er ingen vejforbindelse uden tunnel, og om vinteren er det svært at komme til og fra. Alligevel vælger folk at blive – for fællesskabet, for naturen og for den særlige ro, der kommer af at leve så tæt sammen.
Det er en påmindelse om, hvordan mennesker tilpasser sig selv de hårdeste vilkår. I Whittier er bygningen ikke bare et hjem – det er hele byen. Og det fungerer.
