I 1986 foreslog en nordmand fra Arktis en idé, der ændrede verden for sushi. Han elskede Japan dybt, og hans tanke blev starten på noget stort: laks som rå ingrediens i sushi. Dengang spiste japanerne ikke laks rå – det var en ny verden, han åbnede.
Baggrunden: Norsk laks havde brug for nye markeder
Den norske laksindustri voksede hurtigt, men havde brug for nye kunder. Regeringen lancerede “Project Japan” for at sælge mere fisk til Japan – et land, der elsker fisk. Men der var et problem: Japanerne spiste ikke laks rå. De mente, den lugtede af flod, havde forkert tekstur og ikke var rød nok.
Bjørn-Eirik Olsen, en ung nordmand med stor passion for Japan, blev hyret som markedsanalytiker. Hans kærlighed til Japan startede som 12-årig, da han så Akira Kurosawas “Syv samuraier”.
“Jeg blev fuldstændig grebet og besluttede med det samme, at jeg ville være som dem,” fortalte han BBC.
Han flyttede til Osaka for at lære sproget og senere til Kyushu Universitet, hvor han studerede tangproduktion. Projektet startede med at sælge lodde, rejer, rød snapper og sild – men Olsen så et stort potentiale i laks.
Den store udfordring: Japanerne ville ikke spise rå laks
“Da vi præsenterede laks til sushi og sashimi for grossister og importører, sagde de: ‘Nej, vi japanere spiser ikke laks rå’,” husker Olsen. De frygtede også parasitter i vild laks og mente, at opdrættet laks var af ringere kvalitet.
For at ændre opfattelsen skabte han et nyt navn: “Noruee saamon” – japansk udtale af Norwegian salmon. Han iværksatte markedsføringskampagner og samarbejdede med topkokke, blandt andet Yukata Ishinabe fra et populært tv-køkkenprogram.
Fremgangen var langsom – indtil krisen kom.
Krisen og gennembruddet
I starten af 1990’erne voksede den norske laksproduktion hurtigere, end Europa og USA kunne aftage. 37.500 ton lå frosset på lagre, priserne styrtdykkede, og halvdelen af opdrætsfarmene var tæt på konkurs. Eksportører overvejede at sælge 12.000 ton til en stor japansk virksomhed – til traditionel tilberedning, ikke sushi.
Olsen greb ind:
“Hvis I gør det, ødelægger I alt, vi har bygget op for Noruee saamon som sushi- og sashimi-produkt.”
Han indgik en aftale med Nichirei om at købe 5.000 ton til sushi.
Men det største gennembrud kom fra noget andet: Den japanske økonomiske boble brast, og billige conveyor-belt-sushi-restauranter eksploderede i popularitet.
“På båndet tager børn bare det, de ser. De havde ingen fordomme mod laks – de tog den orange eller gyldne fisk, og de elskede den,” forklarer Olsen.
“Noruee saamon eksploderede i popularitet på få år takket være denne nye spiseform,” siger han.
I dag: Laks er sushi-verdenens stjerne
I 1994 sluttede Olsens rolle i markedsføringen. Han flyttede hjem til Norge. Men året efter, under et besøg, så han plastmodeller af laksenigiri i vinduet på en sushi-restaurant – et tegn på, at trenden var kommet for at blive.
“Da vidste jeg, det var et gennembrud,” siger han.
I dag er laks en af de mest populære toppings i sushi verden over. Norge er stadig verdens største producent af opdrættet laks – selvom miljøorganisationer bekymrer sig om branchens påvirkning.
Olsen rejser stadig til Japan og skriver en bog om sin “laksesushi-rejse” – både professionel og personlig.
“Jeg er glad for at se, hvordan japansk kultur blander sig med den norske,” siger han.
